Bolette Hagen er 34 år og er på alle områder prototypen på en single. Bor alene, aktiv og udfarende livsstil og netop i denne tid på vej ud på et længere udlands-ophold.
                      Men spørger man hende om hun er single, lyder svaret:
                      Nej!
                      Hun har en fast kæreste gennem et år, og med svaret gennemhuller hun de statistikker som i den senere tid har fået en række medier og visse politikere til at gå i selvsving over “den nye” singlekultur, hvor et voksende antal danskere vælger at leve alene. At “den nye” er sat i citations-tegn skyldes, at væksten i antallet af singler faktisk har stået på siden 1980.
                      Det er tal fra Danmarks Statistik, der giver næring til begrebet single-kultur. Spørgsmålet er dog, hvad man kan bruge en husstands-statistik til i forhold til at beskrive en livsstils-udvikling. Tilfældet Bolette Hagen sætter mindst et spørgsmålstegn, men der kan sættes mange flere.
Og helt grundlæggende er det et spørgsmål om singler kan bruges til noget som helst som målgruppe. Det kan være relevant at spekulere i tilpasning af produkter til forskellige husstands-størrelser, men er singler et livsstilsfænomen, der kan arbejdes med? Kan man med lige så stor ret begynde at tale om lyshårede som en målgruppe?
                      En fremtrædende sociolog ser det rent faktisk som så meget en ikke-historie, at han direkte nægtede at optræde i denne artikel, og kreativ direktør Niels Erik Folmann fra Bergsøe 4 karakteriserer singler som et skatteteknisk fænomen.
                      – Single som segment er uinteressant. Når medierne fokuserer på singler, er der tale om spin og PR-stunt mere end, der er tale om realiteter . Single-begrebet er en måde at definere dit forhold til din kærlighedspartner, men der er kun tale om et teknisk betegnelse eller et skatteteknisk begreb, siger Niels Erik Folmann, der mener, at faren i hele snakken om singler er, at man laver ligningen, og tænker ”at singler har masser af penge og så må vi gå efter dem”.
– Problemet er, at mange af dem drives af de samme værdier som kernefamilierne og mange af dem er måske kun singler i teknisk forstand, siger Niels Erik Folmann, der mener, at det allervigtigste snit, når man snakker om målgrupper, er at se på om personerne har børn eller ej.
– Det er ikke interessant at fokusere på, om folk er singler eller ej, men om de har børn. Når man får børn ændrer man en række valg og beslutninger. Det er den største forskel mellem målgrupper. Det viser samtlige undersøgelser, jeg har været med til at lave. De som ikke har børn kan rejse uden for ferier og kan købe bil på gule plader, men når de får børn, ændrer man pludselig købsmønster til flere hundrede varegrupp er, siger han.

Alle aldre

Fakta i henhold til Danmarks Statistik er, at antallet af single-husstande er steget. Fra 1980 til 2005 er antallet steget fra ca. 670.000 til ca. 1,06 mio. En single husstand er defineret som en husstand med enten en enlig mand eller kvinde, så her finder man f.eks. Bolette Hagen. Men grundlæggende rummer tallet alle aldre – altså også enkefruer.
                      Så langt så godt. Men der er andre fakta.
                      Antallet af ægtepar er godt nok faldet i samme periode. Men faldet ligger i den første del. Siden 1995 er antallet af ægtefolk steget fra ca. 1,6 mio. til ca. 1,73 mio. Det er dog stadig mindre end de godt 1,8 mio. ægtepar, der var i 1980.
I den samme periode er der dog også sket en vækst i antallet af par som ikke er gift. I 1980 var der 316.950 danskere i parforhold, mens der i 2005 var 558.838. Fakta er således, at der i 2005 var flere danskere i et parforhold end der var i 1980. Det samlede tal er gået fra 2,13 mio. til 2,285 mio. Befolkningsta llet er i perioden steget med ca. 300.000 og derved går regnestykket op.
Tallene viser da også, at ægteskabet klarer sig bedre end sit rygte. Det er rigtigt, at der i dag er flere skilsmisser end nogensinde. Det seneste tal i Danmarks Statistik er fra 2003, hvor der blev registreret 15.763 skilsmisser. Væksten er dog klart sket fra 60’erne til 70’erne. Ud fra en makro-betragtning har tallet været mere stabilt siden 1983. I alt er skilsmisse-tallet fra 1983 til 2003 vokset med knap 7 pct.
I den samme periode er antallet af vielser vokset med godt 29 pct., og det tal stemmer meget godt overens med en anden trend – nemlig idylliseringen af brylluppet. De unge vil giftes, og det skal ske med hele udstyret.
En anden af de ting, der er sket i perioden, er, at gennemsnitsalderen for vielser er steget markant. Faktisk så meget, at den fra 1975 til 2003 er gået op med 6-8 år og nu ligger i 30-erne for både mænd, kvinder, 1. gangs viede og samtlige viede. Og den almindelige gennemsnitsalder er samtidig steget støt genn em hele perioden.
Denne udvikling vil ud fra en rent matematisk vurdering i sig selv medføre en vækst i antallet af singler. Hvis folk skubber deres pardannelse til lidt senere i livet, skal dette forhold nødvendigvis medføre en vækst i single-husstande – medmindre de vælger at blive boende hjemme hos mor og far.

Stabilt siden 1990

Kigger man på, hvordan udviklingen i antallet af singler har været inden for aldersgrupper, så viser tallene for perioden 1980 til 2005, at der var vækst i aldersgruppen under 30 år frem til 1990. Siden har antallet af singler været stabilt.
I aldersgruppen 30-35 år har der været vækst frem til 2000, og i aldersgruppen 35-40 år har der været vækst i hele perioden. Billedet er nogenlunde det samme i aldersgruppen 40-50 år, mens væksten i grupperne over 50 år først og fremmest har ligget i den senere del af perioden.
Der er således to forhold, der trænger sig på, når man skal forklare væksten i antallet af single husstande.
Dels er der det forhold, at de unge vælger at skubbe familie-dannelsen til senere i livet i forhold til midten af sidste århundrede, hvor det var normalt, at man ret hurtigt stiftede familie efter at være flyttet hjemmefra. Ungdomslivet skal vare længere og i den periode bliver de registreret som singler. Om de så rent faktisk opfatter sig selv sådan og lever et single-liv – det siger statistikken ikke noget om.
Dels skete der et voldsomt opbrud i 70’erne, hvor ægteskabet i kølvandet på 68’er oprøret havde sin største krise. Det var også i denne periode, hvor rødstrømpebevægelsen og kvindefrigørelsen for alvor slog igennem, og man finder formentlig ganske mange af dem, der var unge dengang, i single-statistikkerne i dag. Spørgsmålet er dog, om de rent faktisk indgår i parforhold uden at bo sammen, og at de ville svare lige som Bolette Hagen, hvis de blev spurgt, om de var singler.
Begrebet singler er ikke nyt. I alle år har der været mennesker, der har valgt at leve et liv uden en partner. Spørgsmålet er så, om der er flere i dag.
Formentlig. Men der er ikke no get der tyder på, at det er i det omfang, som Danmarks Statistiks tal taler om. De fleste mennesker kender singler og kan på den baggrund konstatere, at de færreste af dem tilhører kategorien hard-core singler, som konsekvent har valgt et liv som single. Engang var familien lig med social tryghed. Sådan er det ikke i dag. Familie og partner skal man ikke have for enhver pris. Men de fleste vil gerne have det, og derfor er single-livet for rigtig mange et spørgsmål om en bestemt fase i deres liv.

Den eneste ene

Morten Wagner er stifter af dating-sitet dating.dk, der har godt 600.000 profiler på deres site, er selv single, og han mener, at fælles for alle singler er, at de alle orienterer sig om at finde den eneste ene. Han mener desuden, at single-fænomenet i høj grad er et storby-fænomen.
– Der er en markant forskel mellem land og by, når det handler om udbredelsen af single-kulturen. Mens det er ok at være 30 år og single i storbyen bliver du regnet for underlig, hvis du bor i provinsen og ikke har fundet en partner som 25 årig. I storbyer er det også underligt at få børn, når man er 25 år. Presset på at blive en del af børnefamilieræset er simpelthen ikke så stort, siger Morten Wagner, der også mener, at forskellen mellem single-kulturerne i land og by hænger sammen med byens puls de forskellige steder.
– I Viborg, hvor jeg kommer fra, ligner hovedgaden efter 17.30 en westernby, hvor der har været skudduel, mens København først vågner op på det tidspunkt. At single-kulturen er så udbredt i byen handler om, at den er meget netværks-orienteret. I byen kan single-netværkene eksistere, mens de har hårde tider i provinsen, siger Morten Wagner.

Citat:
Er singler et livsstilsfænomen, der kan arbejdes med? Kan man med lige så stor ret begynde at tale om lyshårede som en målgruppe?