De amerikanske aviser havde et skæbnesvangert dårligt år i 2008, og intet tyder på, at 2009 bliver bedre. Tværtimod. Medieeksperten Jack Schafer vurderer, at aviserne har ”besluttet sig for at likvidere sig selv” ved at skære i omkostningerne, i medarbejderstaben, i sidetallet, i dækningen, i kvaliteten – ”og de vil fortsætte med at skære, indtil den sidste læser og annoncør forlader dem”. I øjeblikket er der mere end 30 amerikanske dagblade til salg, og i kølvandet på krisen blev der i 2008 skåret op mod 16.000 job væk i dagbladsbranchen – som følge af, at hver femte annoncedollar forsvandt.
Børsen MedieMarked s18