– Vi ønsker at slå os fast som udfordreren til de etablerede banker med vores gebyrfrie bankkoncept, siger direktør i SkandiaBanken, Henrik Vad. Vores kampagne, der både skal profilere os som det seriøse alternativ hos
forbrugerne og tiltrække nye kunder, er udviklet af Saatchi & Saatchi, der blev vores reklamebureau efter bureaukonkurrencen i oktober og november.
SkandiaBanken blev i august 2001 kåret som Danmarks billigste bank i Penge & Privatøkonomi. Grundlæggende for bankens forretningside er filosofien om at spare kunderne for gebyrer og samtidig tilbyde en høj indlånsrente. Det kan lade
sig gøre, fordi kunden selv varetager de fleste bankforretninger over internettet og dermed kan man undvære et stort, omkostningstungt filialnet.
– Kampagnen er en forlængelse af SkandiaBankens forretningsidé og strategi. En gennemsnitlig familie kan spare et anseligt beløb om året ved
at skifte til SkandiaBanken, og det er netop danskernes almindelige spare-iver, der er udgangspunktet for den kreative idé i kampagnen, siger Peter Lyth fra Saatchi & Saatchi.