Danmark skal ikke være et samfund, hvor borgerne lurer over ligusterhækken og melder hinanden anonymt, hver gang de mener at vide, at der er nogen, der snyder.

Det var budskabet fra den tidligere, radikale skatteminister Morten Østergaard, da han i februar sidste år, skrottede Skats nye, internetbaserede sladretjeneste. Den skulle gøre det muligt for borgerne at anmelde sort arbejde og skatteunddragelse anonymt – uden selv at blive afsløret.

Men den moralske opsang har ikke påvirket borgernes lyst til at melde hinanden. Mere end 8.000 danskere henvendte sig sidste år til Skat for at anmelde deres begrundede mistanker om andre danskeres skattesnyd, sorte arbejde eller sociale bedrageri.

Og mere end 4.000 af disse anmeldelser var anonyme, viser en dugfrisk opgørelse fra Skat, der nu får den nye skatteminister, socialdemokraten Benny Engelbrecht til at foretage en politisk kovending og genetablere tjenesten.

Han kalder beslutningen helt nødvendig i bestræbelserne på at sikre en tidssvarende og effektiv håndtering af et fortsat betydeligt antal anmeldelser fra borgerne:

Jyllands-Posten/Politiken