Skat er gået i flæsket på den børsnoterede amerikanske IT-koncern NetApp, der ifølge Skat er løbet fra skattebetalinger i Danmark for op mod 200 mio. kr., skriver dagbladet Børsen.
NetApp har via et net af selskaber i skatte- og informationslyene Cypern og Bermuda flyttet over 650 mio. kr. fra Danmark til USA, og Skats angreb kommer som følge af et større opgør med multinationale selskaber med kreative skattemodeller. Skat har dog lidt et foreløbigt nederlag i klageorganet Landsskatteretten.
NetApp, der i 2008 skiftede navn fra Network Appliance, er specialiseret i lagring og styring af data og har den amerikanske regering som en af sine største kunder.
borsen.dk