Allerede inden crowdfunding for alvor er kommet i gang herhjemme, kan uklare skatteregler spænde ben for den nye finansieringsmulighed for vækstiværksættere.
Det skriver dagbladet Børsen.
En række iværksættere, Børsen har været i dialog med, oplyser, at de ikke betaler skat af de penge, de har fået ind via crowdfunding, fordi” de ikke var klar over”, at det var en skattepligtig indtjening.
Crowdfunding kan rent skattemæssigt opdeles i flere modeller.
Den ene model er donation, hvor den, som donerer pengene, ikke forventer at få hverken produkter eller ejerskab over virksomheden til gengæld. Her beskattes modtageren, fordi gaver og donationer er skattepligtig indtægt. En anden model er crowdinvest, som er privatpersoner, der investerer i en ejerandel i en nyoprettet virksomhed. Reglerne for crowdinvest er, at investorerne beskattes af deres fremtidige afkast.
Det er især på det sidste område, at de danske skatteregler kan give dødsstødet til crowdfunding, inden fænomenet for alvor kommer i gang i Danmark, mener Jannick Nytoft, adm. direktør i kapital- og venturefondenes brancheforening DVCA til Børsen.
Børsen