Danskere har gemt milliardformuer på udenlandske konti, som de aldrig har betalt en krone i skat af.
En kortlægning af pengeoverførsler til og fra udlandet for ikke mindre end 7.000 mia. kr., som Skat er i gang med, styrker mistanken om, at både stenrige og helt almindelige danskere har snydt sig uden om skattebetalinger for op mod 4 mia. kr. Skat venter samlet at rejse 5-10.000 sager, og de første straffesager er på vej. Det skriver dagbladet Børsen.
Skat startede ved nytår det største kontrolprojekt nogensinde, projekt “Money Transfer”, og de første resultater underbygger, at der kan hentes milliarder hos danskere, der enten har undladt at oplyse om udenlandske formuer eller opholder sig i Danmark på falske forudsætninger.
Borsen.dk