Banker og rådgivere, der hjalp selskabstømmere til at lænse statskassen for 2 mia. kr., kan formentlig se frem til et større millionbeløb med venlig hilsen fra det danske skattevæsen.
Fredag afgjorde Højesteret således i en principiel sag, at revisionsfirmaet Ernst & Young kan få skattefradrag for de erstatninger, som det har betalt på grund af dets rolle i selskabstømmer-sagerne i 1980’erne og 1990’erne.
Skat har hidtil nægtet at indrømme skattefradrag for selskabstømmererstatninger, og dommen betyder, at skatteyderne nu kommer til at hænge på en del af regningen for det, den tidligere skatteminister Ole Stavad (S) kaldte ”Danmarkshistoriens største tyveri”. Ernst & Young-sagen handler om nogle få hundrede tusinde kroner, men ifølge revisorernes brancheorganisation, Danske Revisorer, er der omkring 100 mio. kr. på spil.
Jyllands-Posten