I mange år har Novo Nordisk været topscorer i imageundersøgelser, og selskabet holder selv den etiske fane højt.
Derfor vil det også koste dyrt for brandet, at koncernen er under mistanke for at kanalisere milliarder i skattely i Schweiz, og at Skat, ifølge DR, kræver 5,5 mia. kr. i ekstra selskabsskat. Novo Nordisk afviser anklagerne.
Det skriver Politiken.
– Skattekroner er nødvendige for at få samfundet til at køre. Derfor ses virksomheder, der går helt til kanten og udnytter systemet, i stigende grad som uansvarlige og usympatiske, vurderer brandingekspert i kommunikationsbureauet København, Sune Bang, over for Politiken.
Politiken