Mellem år og dag fanger øjet mange sælsomme læserbreve; et af dem foreslog, at man afskaffede skriveundervisningen i folkeskolen, fordi håndskrift er overflødig i computernes epoke. Den slags vås kan man ignorere eller se som et ilde varsel om en fremtid, hvor almueskolens tavle og griffel er erstattet af en bærbar PC til hver elev – og så vil det være nærliggende at skrotte skrivning som en overflødig luxus. Vagt i gevær! Sådan skal det ikke gå, og det er næppe heller sandsynligt, for fravær af evnen til at sætte bogstaver på papiret er analfabetismens følgesvend. Man skal både kunne skrive og taste.
Håndskrevne meddelelser har en anden og mere intim karakter end de maskinfremstillede. En grafolog kan ikke granske et dokument, der er printet ud i fineste bogtrykskvalitet, her må en sproganalytiker forsøge at tegne et billede af den skrivendes personlighed.
Processen er anderledes, når man skriver med pen og blæk. Man kan overstrege et ord, men er nødt til at tænke på en anden måde, end når fingrene farer henover PC’ens keyboard med dets slet og ret-faciliteter. Et kærlighedsbrev virker mere inderligt, når pennen danser hen over papiret, end hvis det er resultatet af mere gustne overvejelser og ordopstillinger på en skærm.
Tro nu ikke, at dette er en senil mands håbløse klamren sig til gamle dyder. Denne artikel er komponeret og redigeret på en IBM med Wordperfect 5,1 og udprintet på en Canon LBP 4, så kom ikke her, men forud for indskrivningen er gået visse overvejelser med Mont Blanc Meisterstück-fyldepennen i hånden. Genbrug bagsiden af kasserede prints. Kombinationen fyldepen og PC er rigtig.
Til huskesedler, korte bemærkninger og beredskab er en BIC-kuglepen til 3 kr. fortræffelig. Fabrikken fremstiller 12 millioner af skriveredskabernes 2CV om dagen. Man kan stadig købe penneskafter og løse penne, således som vi brugte det i folkeskolen i 50’erne, hvor spanskrøret og lussingerne endnu herskede.
Vil man videre, kan man anskaffe sig et sæt kalligrafi-redskaber, eventuelt af japansk eller kinesisk oprindelse, og opøve kunstfærdige evner som alfabetets vogter og velgører. Kunstfærdige penne- og penselstrøg fremmer tankens flugt over plankeværket, også når modtageren bare er en selv, fordi man kæmper med en kladde.
Dagbøger fortjener blæk. Og fremtiden fortjener nutidens dagbøger. Længslen efter rødder og slægt er stigende blandt unge, og de vil have glæde af at læse noget af det, vi skriver, hvis vi altså gider. Man skal gide gide.
Hvordan påvirker skriveredskabet indholdet? På Jelling-stenens tid gjaldt det om at fatte sig i korthed, og der var ikke noget med korrektur og rettelak. Bogtryk-kunstens løse typer forøgede ordmængden, og maskinsatsen satte kapaciteten yderligere i vejret. Nu er ord så at sige et gratis råstof, fordi vi på vores tekstbehandlingsanlæg er i stand til at pumpe løs uden at tænke på satspriser. Men samtidig stilles der større krav til, at meddelelser og nyheder skal være korte og uden omsvøb. Denne perfektionering er blevet mere operationel, for få år siden sad vi og skrev løs på vores kuglehovedmaskiner og måtte kasserere ark efter ark, hvis der var fejl og fjumrede formuleringer. Om den afdøde bestseller-forfatter Ib Henrik Cavling fortælles, at han altid skrev sine romaner fejlfrit i første hug. Anslog han en forkert tast på skrivemaskinen, så fandt han et ord, der passede til.
Bemærk, at der endnu findes en specialforretning i København, Fyldepenne Depotet i Nygade nr. 6 (Strøget). Denne butik tilhører en truet art og fortjener et solidt kundegrundlag med et løbende blækforbrug og lyst til at prøve nye penne. Jo, det er lidt mere besværligt med ægte blæk fra patron eller flaske, og man kan godt risikere farvede fingre, men glæden ved at kunne signere et sort computerbrev med en blå autograf er anstrengelserne værd.