Kundemagasinet Nye Veje fra bil-producenten Skoda får nu også lyd, video og interaktivitet.
– Vores kundemagasin er et vigtig og værdsat medie til kommunikation med Skoda-ejere og -interesserede. Som et forsøg videreudvikler vi det med online-magasinets mange spændende muligheder for lyd, video og interaktivitet, siger Peter Lorentzen, marketingchef hos Skoda i Danmark.
Han er helt på det rene med, at det trykte magasin har sin styrke i læseoplevelsen, men mener, at online-udgaven kan bibringe nye dimensioner.
– Online-magasinet har sin styrke i totaloplevelsen. Ikke mindst i form af de store fotos og videoerne. Desuden åbner online-udgivelsen på sigt nye muligheder for individualisering, så for eksemepl hver enkelt forhandler kan udsende sin egen version af magasinet, eller kunden kan modtage et segmenteret magasin, alt efter om han eller hun har eksempelvis en ny Skoda, en tre år gammel model eller en ældre Skoda, siger Peter Lorentzen.
Nye Veje Online er produceret i samarbejde med Magasinværkstedet, som i forvejen producerer det fysiske magasin Nye Veje – og KLS Grafisk Hus, som layouter magasinet.
Swiflet, der programmerer Flash og leverer den nye publicerings-platform, som dermed altså er et danskudviklet alternativ til de udenlandske platforme til online-magasiner, som man hidtil har set på det danske marked.
Oplev Skodas online-magasin
her.