Søndag lykkedes det for det internationale samfund at blive enige om nye og skrappere krav til alverdens banker. Den nye grundlov for bankernes internationale finansvirksomhed, Basel 3, kom søndag i hus ved et møde i Basel i Schweiz.
De vigtigste ændringer i forhold til de gamle regler i Basel 2-aftalen går ud på, at bankerne nu skal have en mere solid økonomi, før de må kaste sig ud i risikable spekulationer. De nye regler kræver, at bankerne øger deres kapitalbeholdning, så den svarer til syv procent af deres risikobærende aktiver. I Tyskland betyder det ifølge den tyske finanssektors brancheforening, at de 10 største banker skal ud og rejse ny kapital til en værdi af 105 milliarder euro (782 milliarder kroner). Nogle banker kan dog vente helt til 2019, før de skal leve op til de nye regler.
Diverse medier