Så er der gået et år siden, at registreringen af domains I Danmark blev frigivet.
Henved 34.000 domains blev registreret i løbet af 1997, således at der pr. 19. januar 1998 er mere end 42.000 registrerede domains hos DK-Hostmaster.
Og de fleste er nok kommet til den erkendelse, at det var så det. Ingen er blevet lykkeligere – men de FIL-leverandører som havde givet sig selv eneretten til at måtte registrere hos DK-hostmaster, fik tjent rigtig mange penge på dette tiltag.
FIL-leverandørerne fik dog frataget deres selvbestaltede eneret til registreringen hos DK-hostmaster. Nu står man imidlertid I den situation hos DK-hostmaster, ligesom hos mange FIL-leverandører, at man mangler nye produkter som man kan sælge ligeså let, som med domains. Det var en dejlig hyldevare at have – ingen lageromkostninger, kunderne skulle selv definere varen, man havde intet ansvar over for tredjemand og kunne i tilgift tage en opbevaringsafgift for at hoste et domain på leverandørerens domain-name-server.
FIL-leverandører holder et møde den 4. februar, hvor man skal tage stilling til, om man skal opfinde en afgift for at have rettighederne til et domain. Man vil lægge et årligt gebyr for at have rettighederne til et domain på kr. 350,- eller niveuaet for, hvad det koster at have en com-domain.
Der kan være to grunde til denne afgift, og læseren kan selv bedømme, hvilken der er den mest troværdige:
* DK-hostmaster mangler penge/nye produkter, og så er en årlig afgift på omkring 12-14 mio. kr. jo altid velkommen til at holde denne organisation igang.
* Afgiften skal ses som et forsøg på at komme alle domains-spekulenter til livs. Det er en begrænset kreds af virksomheder, som har registreret mange domains.
DKNET KLART TIL AT GENTAGE SUCCESSEN
Under alle omstændigheder, er Dknet A/S, som også er den nuværende DK-Hostmaster, klar til at sælge domains under de 7 generiske nye internationale Top Level Domænenavne, som er anbefalet af IAHC.
Ideen bag IAHC’s anbefalinger er at gøre domænenavne på Internettet meget mere specifik, i forhold til hvilken type organisation eller virksomhed domainet repræsenterer.
Hvorfor DK-Hosmasteren ikke har fulgt IAHC’s anbefalinger om at dele nationale Top Level Domains i logiske undergrupper (co.dk eller com.dk, edu.dk, org.dk, firm.dk, info.dk, shop.dk mv.) således at nationale domains også kan blive mere specifikke i forhold til brugeren, vides ikke. Men det er klart, at den eneste formål Dknet A/S har med salg af de nye generiske og mere specifikke domains er, at gentage successen med at tjene penge på domænesalg.
FLERE HUNDREDE DOMAINS TYPER På VEJ
De 7 nye top level domainer (gTLD) : .firm, .shop, .web, .arts, .rec, .info, .nom er i realiteten en slags prøveklude for den bølge af specifikke domaintyper der er på vej. Planen er at få relevant feedback fra både Internet-brugere og de ca. 90 officielle registratorer af de nye gTLD. På basis af feedbacken, vil domain-registreringssystemet blive tilrettelagt, til at håndtere endnu flere domains og registratorer.
Det vil således være muligt om nogle år, at kunne registrere domainnavne i gTLD under næsten alle kategorier eller begreber f.ex. .cars, .film, .sales mv.; og antallet af registratorer vil explodere dramatisk.
Det, der sker i hvert land afgøres af landets domain bestyrer, men der skal ikke være tvivl om, at de frie markeds kræfter vil tvinge det lokale domain-bestyrer til at følge med udviklingen.
Allerede idag, oplyser Digital Marketing Support ApS, der styrer domainet co.dk, kommer der dagligt adskillige megabyte e-mails til de større danske virksomheder, der har forbindelser i England, Østrig, Sydafrika, USA, Japan mv. Borgerene i disse lande er vant til, at virksomhederne har deres domain navne i undergruppen co., og tilføjer derfor automatisk co.dk til danske domain navne. På trods af gentagne meddelelser til disse Internet brugere om, at de ikke skal tilføje co.dk til danske domain navne, bliver disse ved med at gøre dette, øjensynlig af vane.
Omvendt, er der mange danske Internet brugere der ikke ved, at domains i andre land er opdelt i undergrupper, og at virksomhederne ligger unde gruppen co.xx eller com.xx. Der er ligeledes mange der ved det, men ikke ved hvilket land der bruger hvilken struktur.
Har man været i kontakt med edb i mere end 2 år, er det næsten umuligt at undgå at stifte bekendskab med de magisk ord for Berlin mur i edb branchen: Ikke kompatibel.
Desværre gælder “Ikke kompatibel“ (læs Berlin Mur) også for Internet domain navne pga. de forskellige domainnavne-strukturer der anvendes i de forskellige lande. Internet, det er jo anarkiet i demokratiets navn. Det er derfor op til virksomhederne selv, at sikre sig tværgående adgang til deres e-mails og homepage. DK-Hostmaster har ihvertfald fraskrevet sig ethvert ansvar i denne henseende.
ALMINDELIG SUND FORNUFT
Hvor mange og hvilke domains et virksomhed skal have, er et spørgsmål om ganske almindelig sund fornuft, men disse grundlæggende informationer kan hjælp en et godt stykke hen ad vejen:
Danske Internet brugere forventer, at Internet adresser for virksomheder er konstrueret således: firma.dk, www.firma.dk, navn@firma.dk. Er man absolut sikker på, at man ikke vil levere ydelser til andre en danskere der bor i Danmark, og at man i øvrigt ikke anvender e-mails særlig meget til udlandet, er det rigeligt at nøje med DK-Hostmaster standarden alene.
Brugerne i så fremtrædende lande som New Zealand, Storbritanien, Japan mv. forventer, at Internet addresser for virksomheder er konstrueret således: firma.co.dk, www.firma.co.dk, navn@firma.co.dk. Har man udenlandske forbindelser eller har man planer om at gå “world wide“, er det en god idé at sikre sig ens domain under co.dk, alene for at være kompatibel med de førende og økonomisk stærke lande.
Mange brugerne i verden og specielt USA forventer, at Internet addresser for store anerkendte virksomheder er konstrueret således: firma.com, www.firma.com, navn@firma.com. Er man en store anerkendt virksomhed, er det helt klart, at man skal have såden en adresse. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at supplere et .com domain navn med de ovenfor nævnt nationale domain navne, da brugerene forventer, at virksomheden “selvfølgelig“ har egen national Internet adresse.
De 7 nye domain navne: firma.firm, firma.shop, firma.web, firma.arts, firma.rec, firma.info, person.nom er primært tænkt til dem, der af et eller anden årsag ikke har kunnet få et domain navn i eget land eller under .com, .net, .org og .edu.
Har man et domain navn i forevejen, er det ikke nødvendigt at købe disse domains, idet der i realiteten ikke er nogen, der vil lede efter virksomheden på disse adresser, ihvertfald ikke før om 2-5 år. Om 5 år, vil brugeren alligevel drukne i de flere hundrede endelser som virksomheden kan være registreret under.
Der er heller ingen grund til at blive ved med at “beskytte firmaets navne“ i flere hundrede ubrugelige domainer/kategorinavne. Man skal bare lære at acceptere, at
andre også skal have lov til at hedde det samme som en selv, ligesom der er mange Jens’er elle Lotte’r i byen.