På den ene side er advokaterne Frank Bøggild og Erling Borcher fra Kromann Reumert skuffet over betænkningen, der ligger til grund for forslaget til ny markedsføringslov.
– Når man tager i betragtning, at et udvalg på 20 mand har haft et bredt kommissorium, så kan man godt være lidt skuffet over resultatet, Der er skrevet mange sider, men kommet få ændringsforslag ud af det, så projektet er blevet et service-eftersyn frem for en hovedreparation, siger Erling Borcher, mens Frank Bøggild tilføjer:
– Alle interesser er repræsenteret i det store udvalg, og det har muligvis været berettiget. Men det er ikke overraskende, at de så ikke kan blive enige, og så bliver resultatet ikke særligt handlekraftigt.
Eksempelvis efterlyser Frank Bøggild en mer e gennemgribende udvalgsbehandling af centrale emner som reglerne om erhvervshemmeligheder, kendetegnsbeskyttelse og lovens geografiske anvendelsesområde.
På den anden side kan de konstatere, at hvis udvalgets forslag til ny markedsføringslov bliver en realitet, vil loven også fremover give masser af arbejde til advokater og Forbrugerombudsmanden og alle andre der beskæftiger sig med markedsføringsloven, fordi der fortsat vil være et hav af gråzoner og mere eller mindre hensigtsmæssige bestemmelser at administrere. Et er lov at skrive – noget andet er virkeligheden.
Grundlæggende kan man sige, at der sker en vis opstramning ved formuleringen af egentlige nye lovparagraffer på en række områder, som hidtil kun har været dækket af gummiparagraffen om god markedsføringsskik, ICC kodeks og forbrugerombudsmand Hagen Jørgensens vejledninger. Det gælder f.eks. den øgede beskyttelse af børn og unge.

Strafbelægges

Den største forskel er, at overtrædelser fremover kan blive strafbelagte, mens de i dag blot ka n forbydes.
– Men en straffesag stiller helt andre beviskrav, og det kan godt blive svært for Hagen Jørgensen at føre det nødvendige bevis i grænsetilfældene, så mon ikke straf bliver forbeholdt de meget klare og grelle sager, siger Erling Borcher.
Der lægges også op til, at reklame skal fremtræde som reklame – man ønsker altså et stop for skjult reklame. Men det bliver et område, der bliver meget svært at administrere.
– Man kan håndtere nogle rent nationale sager, men hvad gør Hagen Jørgensen, når den nye James Bond film kommer til landet med alt, hvad den rummer af product placement? Hvad skal han gøre ved tøjsponsorater i sportens verden, som jo også er en form for skjult reklame. Jeg forudser, at reglen ikke bliver nem for Forbrugerombudsmanden at anvende, og at fokus først og fremmest vil være rettet mod internet-området og over for børn. Men også her vil det blive meget svært f.eks. at forbyde de figurer, som de fleste af morgenmads-firmaerne har skabt, og som anvendes i spil, siger Frank Bøggild og peger på begrebet mediekonvergens, som vil gøre det meget svært at trække grænser for, hvornår der er tale om skjult reklame.
Hertil kommer internationaliseringen, som inden for en række områder – som f.eks. internet – i praksis gør det umuligt at regulere og håndhæve regler for mindre områder end f.eks. EU. Og det er måske endda også for lille et område.
Erling Borcher fremhæver desuden, at der hvor man lovgiver på tværs af den teknologiske udvikling, der taber lovgivningen altid.
Han undrer sig videre over, at man ikke har taget mere fat i at beskrive hele problem-komplekset. F.eks. har man blot justeret det hidtidige dækningsområde, således at begrebet offentligt udbudte produkter nu er lidt mere præcist og udtrykkeligt omfattet.
– Det kan på sigt medføre, at det offentlige område kommer mere og mere ind under markedsføringsloven – specielt hvor det sker i konkurrence med private virksomheder. Men man har ikke taget fat i problemstillingen, at en privat forbruger kan klage til forbrugerombudsmanden, mens små erhvervsdrivende reelt ingen steder har at gå hen, hvis de bliver udsat for f.eks. en annoncehaj, siger Erling Borcher, mens Frank Bøggild fremhæver, at der ifølge betænkningsforslaget ikke er taget stilling til, i hvilket omfang organisationer, foreninger og partier er uden for loven.
– Også her vil vi fortsat komme til at opleve en række grænsetilfælde, siger Frank Bøggild og nævner som eksempel, at det fortsat er interessant at få klarlagt, hvorvidt velgørende organisationer må udsende uanmodede e-mails og heri omtale sponsorer.

Fire forbud på vej væk

– Og så er der udsigt til, at de fire forbud – tilgift, mængdebegrænsning, rabatkuponer og præmiekonkurrencer – forsvinder. Udvalget kunne godt nok ikke blive enig, men et flertal incl. Hagen Jørgensen anbefaler en ophævelse, og Familie- og Forbrugsminister Lars Barfoed har klart tilkendegivet, at han vil fjerne forbudene. Det mener jeg må betragtes som en lille revolution og en klart god nyhed for marketing-branchen, siger Frank Bøggild.
D e fire forbud har været en kilde til mange problemer – også for Hagen Jørgensen, som har tabt ganske mange af de sager, han har bragt frem i bestræbelserne på at få prøvet forbudsbestemmelsernes grænser. Hagen Jørgensen har da også tidligere tilkendegivet, at forbudene har slugt uforholdsmæssigt mange ressourcer, som kunne anvendes bedre på andre områder.
Trods indtrykket af en ikke alt for handlingsorienteret betænkning fremhæver Frank Bøggild dog også en signal-værdi som noget positivt.
– Det er svært at indrette en markedsføringslov radikalt anderledes, og det er måske derfor at udvalget trods de mange ord konstaterer, at der ikke var behov for de store ændringer af de hidtidige regelsæt. Men der er en signal-værdi i betænkningen, som ministeren bl.a. må kunne bruge i arbejdet med en EU-regulering på området, fordi Danmark har taget teten – eksempelvis inden for området at beskytte børn, siger Frank Bøggild. Men fastslår så videre:
– Man skal bare huske på, at lovgivning ikke kan stå alene. Der er forts at behov for også brancherelaterede aftaler og domstolspræciseringer i forhold til de mange gamle og nye gråzoner, der i loven.