Sky Radio har i dag besluttet at fremskynde en planlagt udvidelse af sin
morgennyhedsservice. Sky Radio vil fra på mandag sende nyheder hver halve time, kombineret med en komplet pendlerservice. Dermed får de 740.000 daglige pendlere i Storkøbenhavn en erstatning for DR’s strejkeramte service.
– Sky Radios omfattende lytterundersøgelser viser, at lytterne bruger radioen som hovedkilde til nyheder, vejr- og trafikinformation, udtaler Sky Radios adm. direktør Kasper Krüger.
– Strejken blandt Danmarks Radios medarbejdere betyder, at mange licensbetalende lyttere lades i stikken, da de er afhængige af en grundig nyheds-, vejr- og trafikservice i morgentimerne. Sky Radio har derfor valgt at komme lytterne til undsætning ved at fremrykke premieren
på vores udvidede nyhedsservicen allerede fra på mandag, siger han.