– Vi regner med en million lyttere om ugen og 7,5 pct. af den samlede radiolyttertid. Efter de første tre måneder af 2004 skal vi så over en mio. lyttere om ugen, siger adm. direktør Kasper Krüger til Jyllands-Posten i dag. Sky Radio har i dag en halv mio. lyttere til sine lokalradioer og en andel af markedet på 2,7 pct. af den samlede radiolytning.
Den sendetilladelse, som Sky Radio betaler 54 mio. kr. for årligt, giver fra 15. november stationen adgang til de fleste danskere – og til både stereoanlæg, transistor- og bilradio samt walkman. Derfor får Sky Radio også foræret mere tid hos lytterne.
– Vi skal ud og tage lyttere fra de andre kanaler for at nå målet. Vi regner med at tage lyttere fra P3, P4, The Voice og de jyske lokalradioer. Dét skal ske med en bedre programflade og markedsføring, siger Krüger, der kalder målsætningen for konservativ.