Den nye landsdækkende radio-kanal Sky Radio P5 satser på at sænke prisen på radioreklame med 20 procent. Udgangspunktet handler om at have realistiske bruttopriser og realistiske rabatter.
– Det er dybt useriøst, at radiostationer har meget høje bruttopriser, men dernæst ender med at give meget store
uigennemskuelige rabatter. Det vil snyde mange annoncører, som betaler en for høj pris og får for lidt eksponering for pengene, siger Kasper Krüger, adm. dir for Sky Radio P5. Han understreger, at Sky i stedet vil gå efter at have en prispolitik, der tager udgangspunkt i realistiske konkurrencedygtige bruttopriser, og realistiske rabatter.