Ifølge oplysninger fra engelske brandrepublic.com er internettelefonselskabet Skype på jagt efter et kreativt bureau, der i en ny global kampagne skal hjælpe virksomheden med fremover at blive opfattet som et medie- og teknologikraftcenter på niveau med Google og Yahoo.
Og virksomheden, der har gjort langdistanceforhold billigere, har åbenbart travlt, da de første pitches afholdes i maj – samme måned som afgørelsen træffes.
Skype brød med TBWA i december på baggrund af, at TBWA også håndterede den amerikanske Skype-konkurrent Vonages budget.
Det nye bureau skal indstille sig på at arbejde tæt sammen med bureauerne Rapp and Wolff Olins, der fortsætter deres arbejde for Skype.