I den kommende weekend kan man pudse golfteknikken af ved det specielle ”Hole in One” arrangement ved Peblinge Sø i København og samtidig støtte et godt formål. Indtægterne fra boldsalget går ubeskåret til UNICEF.
Ideen med den humanitære begivenhed er at samle penge ind til et velgørende formål, der har med børn og unge at gøre. Og der er flere events i forbindelse med arrangementet. Får man f.eks. Hole in One med en af sine bolde, udløser det en golfrejse til en værdi af 20.000 kr. Og hvis Bubber laver Hole in One på et af sine slag, donerer arrangørerne og computerspilproducenten Ea Sports de 20.000 kr. direkte til Unicef.
”Hole in One” arrangementet markerer samtidig lanceringen af computerspillet ”Tiger Woods PGA Tour 2005”, som er udviklet af Ea Sports i tæt samarbejde med Tiger Woods. pia