Netop i disse dage begynder Scandinavian Leisure Groups (SLG) nye kommunikationsstrategi at blive synlig. Gruppen omfatter mærkerne Spies, Tjæreborg og Ving og samlede tidligere på året alle kommunikations-budgetterne hos Bates Copenhagen med henblik på at gøre op med profilgrøden i rejsebranchen. Spies, Tjæreborg og Ving skal skilles langt mere markant fra hinanden.

Første resultat af arbejdet er på gaden i disse dage i form af det nye katalog fra Ving gældende for sommeren 2002. D. 25. november kommer så katalogerne fra Spies og Tjæreborg.

– Det skal gerne være sådan, at man blot ved at se på for- og bagsiden er i stand til at se en skærpet profil mellem de tre selskaber. Katalogerne skal gerne vise Spies som det pris-aggressive selskab, Ving som det kvalitetsbetonede og Tjæreborg som det gode og solide mærke, siger koncern marketingdirektør Jan Vendelbo.

I forbindelse med introduktionen af katalogerne vil der komme en print-kampagne for de tre mærker, hvor specielt Spies vil få lagt en lidt større og mere aggressiv kampagne bag.

Tv-kampagnerne begynder ført i slutningen af december, hvor det, som Jan Vendelbo karakteriserer som de store kampagner, begynder. I de første 9 måneder af i år har SLG været tilbageholdende med massekommunikation. I henhold til Gallup Adfact er de tre mærker tilsammen blevet markedsført for ca. 20 mio. kr. mod ca. 26 mio. kr. i samme periode året før. Men det skyldes lige så meget forarbejdet til de nye profiler som det skyldes konjunkturer, understreger Jan Vendelbo.

– Vi kommer til at være meget synlige igen. Når man vil opbygge nye profiler, så må man også investere i det, siger han.

Nye film

Der kommer film for alle tre selskaber – i Spies’s og Tjæreborgs tilfælde ny-udviklede film – selvom Jan Vendelbo understreger, at den nye strategi også rummer en mere differentieret og målrettet medieanvendelse. Ving vil da også være mere begrænset på tv end de andre to mærker. Ving-mærket er det mindste og skal i højere grad sælges som et kvalitets-mærke, der aldrig er på tilbud, og derfor vil print og dialog være stærkere medier i salget af Ving-rejser end på de to øvrige.

Det er ikke kun SLG, der har været tilbageholdende med kommunikation i år. De seks største mærker blev hos Gallup Adfact noteret til et forbrug i de første 9 måneder på 47,7 mio. kr. hvilket er næsten 15 mio. kr. mindre end samme periode sidste år. Blandt de seks har Star Tours endda øget annonceringen fra 10,6 til 14 mio. kr. og er dermed den største annoncør i år inden for branchen. Tjæreborg har også øget lidt – bl.a. fordi man har forsøgt sig med en massiv anvendelse af ugeblade. Sidste år lagde Tjæreborg i de første 9 måneder 105.000 kr. i ugeblade og magasiner. I samme periode i år har man lagt 1,6 mio. kr.

– Vi fik et godt tilbud fra Aller, og har derfor prøvet ugebladene, og nogle af dem har da også givet udemærkede resulater, siger Jan Vendelbo.

Til gengæld har alletiders og Apollo skåret kraftig i annonceringen. Apollo er endda registreret til et forbrug på 0 kr. i 3. kvartal.



6 rejseselskabers annoncering

SelskabðForbrug 9 mdr.ððtv-andelðDagbl.-andelðUgebl/mag.-andel

(Mio. kr.)ðð(pct.)ð(pct.)ð(pct.)

00ð01ð00ð01ð00ð01ð00ð01
Alletidersð11,75ð7,4ð55ð58ð34ð6ð2ð0
Apolloð14,0ð6,2ð48ð60ð28ð23ð1ð1
Star Tourð10,6ð14,0ð68ð63ð26ð34ð2ð2
Spiesð11,0ð5,9ð84ð50ð6ð20ð5ð4
Tjæreborgð7,9ð8,7ð67ð50ð18ð11ð1ð18
Vingð7,2ð5,4ð98ð96ð1ð2ð1ð2
Ialtð62,5ð47,7ð67ð62ð21ð19ð2ð5
Kilde: Gallup Adfact
Registreringen bygger på listepriser på tekstside-annoncering over 250 mm