Wibroe, Duckert & Partners gør det. Det amerikanske reklamebureau
Modernista gør det.
Lader det store internet definere deres egen hjemmeside.
Og nu breder trenden sig også til forbrugerbrands. I hvert fald har Mars-koncernens Skittles-brand netop i samarbejde med bureauet agency.com lanceret en
ny hjemmeside, som sender brugeren direkte ind på Twitter.
På samme måde som reklamebureauet Modernista, har også Skittles valgt at tilbyde brugerne andre links på sitet. Det fortæller adweek.com.
Søger man på ”products” får man Skittles’ Wikipedia-site frem, ”Videos” henter YouTube og ”Pics” henter Flickr. Og et klik på ”Frinds” henter Skittels Facebook-side op på skærmen.
Og aktiviteten på Twitter-siden har været enorm siden starten, og det vælter nærmest ind med Twitter-kommentarer konstant.
Nogle kønnere end andre – men det er jo så også den risiko, der er ved den slags.
Carole Walker fra Skittles’ marketing- og kommunikationsafdeling erkender, at der er en risiko, men at man også har valgt at overvåge twitter’en og fjerne upassende indlæg.
– Jeg forventer, at brugerne vil bidrage på en positiv måde, men skulle der opstå en ”sag”, kan vi jo altid fjerne negative eller obskøne kommentarer.
Et kig på Twitter-siden denne mandag kan afsløre en række meget positive kommentarer om et ”modigt” brand, kommentarer, der bare er der for at være der….og naturligvis de forventede, og mere ubehagelige, kommentarer – som f.eks. ”They kill kittens to make Skittles”.
Og det er ikke den værste…