Slipsets symbolske styrkesignal er for aftagende, snart er det kun bedemænd, sikkerhedsvagter og fængselsbetjente, der stiver deres autoritet af med en mørk knudeklud. Dette kan lyde ildevarslende for tusindvis af pænt påklædte højerestående funktionærer, som i højere grad må indstille sig på flydende dresskoder. Ligesom man har det amerikanske begreb tie dinner, der indebærer, at man møder i smoking, må chefsekretærer, der koordinerer executive-mødekalendere, sikre sig, om det er et tie meeting or not.
Bankerne har altid været faste bastioner, når det gjaldt pæn påklædning. Ville man matche sin såkaldte bankrådgiver, var det hensigtsmæssigt at tage slips på. Nu kan Økonomisk ugebrev oplyse, at der slækkes på slipsetvangen i SE-Banken, ny offensiv spiller på det danske finansmarked. I aktieanalyse- og handelsafdelingerne fik medarbejderne lov at kurse sig gennem sommeren uden slaskende slips. Meget rimeligt, da disse brokere og dealere kun har kundekontakt pr. telefon og mail og derfor kunne sidde i badekåbe eller shorts, uden at anfægte alvoren.
I USA og Storbritannien eksperimenterer man med en dress down code, så kapital og kunde kan mødes på lige fod. Den slipseløse vil, hvadenten han sidder på den ene eller den anden side, have en tendens til at føle sig underlegen i forhold til den slipsebærende.
Stadig flere politikere giver sig selv slipsefri. Se, hvordan Bill Clinton har styr på poloskjorten, når han forsøger sig i rollen som Jerusalems frelser og forsoner. Det mørke sæt har fået lov at hænge derhjemme., for i den givne situation skal den synlige autoritet nedtones. Clinton optræder som ven snarere end vægter og skal derfor være uden ydre symboler på magtudøvelse.
Reklamens verden har længe været kendetegnet af, at konsulenter og administrative direktører holdt slipsetraditionen i hævd, mens de kreative kræfter fortrinsvis foretrak sort tøj uden slipsestøj. Artisterne er hævet over kommercialismen, hvor et manglende slips kan være en katastrofe. Når de udenlandske ejere kommer forbi fra Chicago for at tjekke bundlinien eller hyre og fyre, er det nok hensigtsmæssigt at matche mogulernes manerer. Klæder skaber folk, lød Dansk Herremoderaads henstilling i 50þerne; man kan også sige, at forkerte klæder skader folk.
Nedturen for slipsekulturen forhindrer dog ikke det nyttige magasin “Penge og Privatøkonomi“ i at bebude, at efterårets herremode dikterer dæmpet og smallere slips, op til max, ti centimeters bredde kan accepteres, men så heller ikke mere. Syv centimeter er faktisk mest passende. “Mønstret skal være meget afdæmpet og i diskrete, afstemte farver, eventuelt smalstribet eller så småt mønstret, at slipset ser ensfarvet ud. Mørkt til mørkt tøj, lyst til lyst“, lyder fagfolkenes forslag.
I midten af 90 blev røde slips fremhævet som den sande magthavers smykke. Måske var det begyndelsen til derouten, thi þslipset bliver dog en mindre og mindre påtvunget påklædning, selv når man vil lugte lidt af bonede gulve.þ P&P advarer: þDe helt smalle og helt brede slips er lige håbløse þ de går bare slet ikke. Lige så kritisk er enhver form for stort mønster eller motiv. Tidligere års glade motivvalg med glade bamser og iskager skal holdes længst inde i skabet.þ
Hvad er der dog ved at ske med os, når kulører og motiver, der kastede et forsonligt skær over et alvorligt stykke herreekvipering, nu skal springe ind i skabet? Hvad er det, der skal skjules? Hvor er vi på vej hen, mine herrer?
I den ene situation betyder slipset: Du er større end mig, derfor har jeg taget en slips på for at komme på omgangshøjde med dig i den anden er signalet, at jeg er større end dig, så du skal underkaste dig min vilje. Når kønne karrierekvinder slipper sig til er det i håb om at overtage noget maskulin kraft, der anses for nødvendigt ved udøvelse af en myndighedshandling. En sådan mundering kan, sagt i al diskretion, udsende formentlig utilsigtede erotiske signaler.
Udover internationale business-slips, der kan købes i enhver lufthavn (tax free, ha-ha) og bæres i enhver merkantil sammenhæng, findes klanslipset. Skoler, virksomheder, væbnede korps, partier, organisationer osv. har deres egne slips, og ved at bære et sådant har man givet sig til kende overfor den del af omgivelserne, der kan tolke koden. Slipset er nu imprægneret med korpsånd, minder og retten til at være en del af en eksklusiv kreds af mennesker med et fælles fixpunkt.
Egentlige reklameslips er en tredje variant, men her er man nærmest ovre i outdoor, hvor man snarere er reklamesøjle end medsammensvoren.
Fallosforskere fandt i slipset en uudtømmelig kilde til tolkning af de skjulte maskuline værdier. Nu kan der granskes i lønlige årsager til fravalg. Det slipser vi nok ikke for.