Modsat hvad mange tror, har de små banker klaret sig langt bedre under finanskrisen end de store banker. Derfor er det en skrøne, at små banker dør under kriser, viser et nyt speciale. De er efterhånden blevet dømt ude, færdige og overflødige et hav af gange, de små danske banker – især under finanskrisen.
Et nyt speciale fra to studerende på Copenhagen Business School skrevet af Thomas Jensen og Anders Schou med den mundrette titel ”In Dire Straits – why normalcy is an issue in smaller Danish banks”, tegner imidlertid et helt andet billede – små banker står stærkt under en finanskrise.
– Vi kan påvise, at det i stedet er de større banker, som er i de største vanskeligheder under finansielle kriser, siger den ene af de to specialeforfattere Anders Schou.
Det hænger især sammen med store bankers tendens til større udlånsvækst og gearingen af egenkapitalen, hvor de små banker ofte har større indlån end udlån.
Business.dk