19 danske banker og sparekasser er så pressede økonomisk, at både kunder og investorer bør holde et særdeles vågent øje med dem. Det viser en omfattende analyse i dagbladet Børsen af 99 danske og færøske pengeinstitutter, som analysefirmaet Niro Invest har foretaget på baggrund af bankernes regnskabstal for 2010.
Fem af bankerne, Sparekassen Farsø, Basisbank, Max Bank, Aarhus Lokalbank og Fjordbank Mors, klarer sig endda dårligere, end eksempelvis krakkede banker som EBH Bank, Roskilde Bank og Amagerbanken gjorde i årene op til deres sammenbrud.
Børsen