En ny brancherapport fra Jydske Bank fastslår, at de små reklamebureauer er hårdest ramt af krisen. Mens den bedste fjerdel og delvis den bedste halvdel af bureauerne har klaret sig på niveau med 2001 og 2002, er den svageste fjerdedel blandt bureauerne blevet mærkbart dårligere. Og de har også klaret sig dårligere end virksomhederne af samme størrelse i andre brancher. I det hele taget er antallet af virksomheder med underskud langt større end man ser i andre brancher. Andelen af reklamevirksomheder med underskud er steget fra knapt 27 pct. i 1998 til godt 38 pct. i 2002.