Den 10. februar i år modtog klima- og energiminister Lykke Friis 58.045 underskrifter indsamlet af The Body Shop samt forslag til forbedringer af den kommende handlingsplan, som skal sætte en stopper for sexhandel af børn og unge i Danmark.
Anita Roddick mente det alvorligt, da hun − udover at sælge skønhedspleje − også havde en ambition om at gøre verden til et bedre sted at være.
Derfor har The Body Shop de seneste ni måneder sat fokus på sexhandel af børn og unge, og samlede i den forbindelse 1.500 mennesker i silende regn til en demonstration i København. Udover de 58.045 indsamlede underskrifter, skabte kampagnen en donation til de udsatte børn på knap 60.000 kr., der blev genereret via produktsalg.
Marianne Gulløv, kampagneleder hos The Body Shop, fortæller:
− Vi har fået sat fokus på et meget overset problem i Danmark, og har fået afleveret et meget vigtigt budskab hos den ansvarlige minister. Så jeg er meget tilfreds med resultatet.
I Danmark har Mensch stået for den strategiske rådgivning og om kampagnens foreløbige resultater siger Christina Tønnesen, partner i Mensch:
− Det er befriende at opleve, at når man gør sig umage, vil forbrugerne gerne involvere sig i andet end sms-konkurrencer og chancen for at vinde en bil. Der er så mange virksomheder, som har ambitioner om at involvere deres målgruppe, men de forspilder deres chancer med ligegyldigheder, som aldrig kommer til at få signifikant betydning for deres forretning eller omverden.
Se optagelser fra demonstrationen og overrækkelse af underskrifter til Lykke Friis. 
/embed>/embed>