Halvdelen af de 148 danske børsnoterede selskaber er uduelige at investere i.

Så kontant er udmeldingen fra investeringsøkonom Peter Hansen fra Nordnet, skriver dagbladet Børsen.

Problemet er, at aktierne i mange små og mellemstore selskaber stort set ikke bliver handlet. Og når der endelig bliver købt eller solgt aktier i børsens bænkevarmere, såsom Tivoli eller Viborg Håndboldklub, kan det derfor få kursen til at svinge uforholdsmæssigt meget.

Mange af de små virksomheder lider desuden under årlige børsomkostninger på mellem 5-10 mio. kroner om året. 1-2 mio. kroner, hvis de virkelig skærer ind til benet, vurderer Christian Lindholm, director i corporate finance i Danske Bank overfor avisen.

Børsen