Coca Cola må trække en række printreklamer for mærket Vitaminwater tilbage på det britiske marked, efter at landets reklamemyndigheder The Advertising Standards Authority (ASA) i dag besluttede, at de var vildledende. Det skriver campaignlive.co.uk.
Vitaminwater indeholder 23 gram sukker, hvilket ifølge EU’s regler placerer drikken i ”lav-kalorie-gruppen”, men det er altså ikke nok til, at man må kalde sig ”nutritious”, lyder afgørelsen fra ASA.
Hos Coca Cola mente man, at fordi drikken dækker ”25 procent af den anbefalede daglige tilførsel af fire B-vitaminer, samt 100 procent af den anbefalede daglige tilførsel af G-vitamin” i hvert fald til en vis grad kunne retfærdiggøre betegnelsen.
Men den købte ASA altså ikke – blandt andet fordi man vurderede, at en forbruger ikke ville forvente, at der var op til fem teskefulde sukker i et ”næringsrigt” produkt.
Man kan så undre sig over, at produktet overhovedet må kalde sig Vitaminwater…