Vil du ikke smage de nye chips fra Kim’s? lyder det ved den ene stand.
Prøv den nye, mellemlagrede fra Klovborg, lyder det fra den anden.
Vi kender det alle sammen: en smilende sælger rækker ud og tilbyder prøver i supermarkedet. At det virker og får os til at tage et par pakker med, når vi nu alligevel er der, er et veldokumenteret faktum.
Men nu viser en ny, amerikansk undersøgelse, “Report on In-store Sampling Effectiveness”, fra analyseinstituttet Knowledge Networks-PDI, at smagsprøverne i butikkerne faktisk også har en positiv effekt på salget på længere sigt. Det fortæller adweek.com.
Undersøgelsen viser, at uanset om der er tale om lancering af et nyt produkt, en ny variant eller et etableret brand, så stiger forbrugernes villighed til at købe produktet ikke bare på selve dagen, hvor prøven udleveres, men i en periode på helt op til 20 uger efter.
Tilsvarende tyder undersøgelsens resultater på, at også varianter fra samme brand nyder godt af den øgede købslyst – også selv om det ikke var disse varianter, der blev uddelt prøver af.
Mere om undersøgelsen
her.
sit