Med den nye ’Smarties Haribo’er vingummibamserne blevet smeltet om til en blød, bønneformet kugle, som er overtrukket med Smarties’ berømte sukkerskal.
”Børn og barnlige sjæle elsker smagen af frugtvingummi. Vi har så tilføjet den sprøde sukkerskal fra Smarties for at give mere ”bid” i slikoplevelsen, siger Rina Sørensen fra Nestlè, der markedsfører produktet herhjemme.
Smarties og Haribo Guldbamser er blandt de ledende mærker inden for hver sin slikkategori herhjemme.
Smarties Haribo blev lanceret for første gang i Tyskland for knapt to år siden. I Danmark er det nye produkt på hylderne i alle store supermarkeder, på tankstationer og i DSB-kiosker fra begyndelsen af marts.