Den taiwanesiske mobilproducent HTC har aflagt regnskab for sit tredje kvartal, og det er et regnskab, som fortæller en historie om en smartphone-producent i tilbagegang.

HTC-aktien dykker 7 pct. fra åbning til 267 taiwanesiske dollar på børsen i Taipei.

HTC’s omsætning i tredje kvartal faldt 48 pct. til 70,2 mia. taiwanesiske dollar (2,4 mia. dollar), hvilket skuffede analytikerne, som ifølge Bloomberg News havde forventet at se omsætningen ramme 75 mia. taiwanesiske dollar. HTC meddelte selv i begyndelsen af august at den regnede med at nå en omsætning på mellem 70 og 80 mia. taiwanesiske dollar.

 

Aktiefokus