I modsætning til andre kreative, som måske engang har drømt om at være kunstnere, så kan AD’eren Smike Käszner nu rent faktisk kalde sig for kunstner. Han forlod i 1999 Umwelt, som han havde været med til at stifte, for at forfølge sine kunstneriske ambitioner, og nu har han færdiggjort sin uddannelse fra Kunstakademiet – dels i Billedkunst og dels en master i teori og form
I stedet for en tilværelse som kunstner har han dog valgt at vende tilbage til markedsføringens verden. Dels var han en kort periode hos Grey København, men herefter har Smike Käszner og Bocca prøvet hinanden af i 3 måneder, og resultatet er blevet godt. Bureauet har derfor ansat ham i en fast stilling som AD’er.
Bocca er startet af Morten Theil og Birthe Nielsen i samarbejde med Nuppanau & Partners og har bl.a. Nissan, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Novo og City 2 på kundelisten. fin