Det første danske sygehus, Næstved Sygehus, har indført smiley-ordninger, og flere er på vej.
Interessen for ordningen har været så stor, at den nu udvides til også at omfatte andre afdelinger end der, hvor det begyndte.
Ordningen er inspireret af blandt andet Elgiganten og IKEA, og ligesom det for de to kæder er vigtigt, at kunderne er tilfredse, så gælder det samme for sygehusene.
Standerne bruges især til at give et praj om, hvor der her og nu skal sættes ind for at øge patienternes tilfredshed. For eksempel havde personalet en mistanke om, at der var utilfredshed med ventetiden.
I Danske Patienter advarer direktør Morten Freil sygehusene mod at tro, at tilfredshedsundersøgelser nødvendigvis er udtryk for patienternes virkelige mening.
– Vi ved, at selv om patienterne oplever fejl og dårlig kvalitet, så svarer mange positivt, fordi de tager personalets parti. De synes, at de gjorde, hvad de kunne.
– Ofte er det først, når patienten kommer hjem, og oplevelsen har lagt sig, at de kan se, at forløbet var mindre positivt, end de umiddelbart opfattede det, siger Morten Freil.
/ritzau/