Sidste uges udmelding om, at Omnicom har indgået aftale med Instagram, og at fødevaregiganten Mondelēz har iværksat et tæt samarbejde med Facebook viser, at de store annoncører ikke har den store tiltro effekten af mobile bannere.

Først annoncerede fødevaregiganten Mondelez, at man har indgået et tæt samarbejde med Facebook, som udover annoncering omfatter en fælles forpligtelse til at udvikle en platform, der er i stand til at løfte annoncørens – og i dette tilfælde – Mondelēz’ forretning.

– For første gang, bliver vi i stand til at inkorporere Facebook i kernen af vores medieinvesteringer. Det handler ikke kun om at have en social mediestrategi. Det handler om at digitalisere hele vores tilgang til kommunikation, lød det i officiel udtalelse fra Bonin Bough, VP of Global Media & Consumer Engagement hos Mondelēz International.

Og Mondelēz’ europæiske Media Director, Gerry D’Angelo, fremhæver, at samarbejdet netop giver forretningsmæssig god mening, da social og mobile i dag er en integreret del af forbrugerens rejse, både før og efter sine indkøb.

Store brands er i fuld gang

De samme gør sig også gældende for Omnicom, som i fredags indgik en aftale i størrelsesordenen af 100 mio. dollars med den sociale og mobile fototjeneste Instagram.

Godt i gang er i forvejen brands som Levi’s, Lexus samt Ben & Jerry’s, hvis erfaringer har vist sig at være at effektive i opbygningen af awareness – dels via fotos, men også med video, som bliver skudt med mobilen.

Desuden har Instagram tidligere selv fremhævet en stribe brands som General Electric, Nike, Warby Parker, GoPro, Mission Bicycle, Chobani, Disneyland og Patagonia som best-in-class cases, når det kommer til at engagere målgrupper via den populære fototjeneste.

Der begynder ydermere at danne sig et billede af, at brands allierer sig med særlige sociale medietjenester.

For Facebook har samarbejde med andre end Mondelēz, og den sociale medietjeneste har lavet lignende aftaler med NBC og American Express, hvorimod brands som H&M, Macys og Samsung har allieret sig med Twitter.

Det har dog ikke forhindret de forskellige brands i at spille på flere heste, selvom de enkeltvis har strategisk samarbejde med en bestemt social medietjeneste.