Roskilde Festival løb med Sociale Medier Prisen 2013, som blev uddelt ved et seminar med navnet  ”Danskerne deler holdninger på sociale medier – Vi deler vores med dig” tidligere i dag.

De nominerede var Bilka, DR, Club Matas og Roskilde Festival, som alle var i spil til prisen på baggrund af svar fra forbrugerne om, hvilke virksomheder der har gjort det ekstraordinært godt i de sociale medier.

Roskilde Festival vandt prisen på baggrund af stemmerne fra deltagerne i seminaret.

Prisen blev første gang uddelt sidste år, hvor Kræftens Bekæmpelse løb med sejren for deres indsats på sociale medier, og de fik især prisen på baggrund af “Støt brysterne”-kampagnen.

Prisen blev uddelt i Børssalen i København i et samarbejde mellem mediedatabasen Infomedia, bureauet Patchwork og analysehuset YouGov.