En virksomhed skal ikke undervurdere værdien af de sociale medier, mener Thomas Bigum, der står i spidsen for virksomheden Bigum & Co., som udbyder uddannelser i brugen af online-markedsføring og sociale medier.
Det skriver Berlingske Business.
Og budskabet er ikke trængt ind hos det danske erhvervsliv, indikerer en undersøgelse blandt 122 danske virksomheder, som Bigum & Co. står bag.
Her svarer 38 procent, at de ikke har en strategi, når det kommer til brugen af sociale medier. Det positive er dog, at flertallet mener, at sociale medier er et vigtigt fokusområde, og at virksomhederne generelt har øget deres indsats på området.
Thomas Bigum mener, at det kun langsomt er ved at gå op for virksomhederne, hvad de sociale medier i virkeligheden går ud på.
Berlingske Business