Hvis en virksomhed lever af at sælge Twitter-”følgere”, er det oplagte sted at reklamere på Twitter, men problemet er bare, at mikroblogging-hjemmesiden ikke har bannere.
Dén gordiske knude, har virksomheden Usocial.net forsøgt at løse ved at tilbyde det sociale netværk ikke mindre end 500.000 amerikanske dollar, hvilket trods svag dollarkurs svarer til knap 2,5 millioner kroner.
Og det vel at mærke for et banner med kun 24 timers levetid, hvilket meget vel kan ny rekord.
Usocial.nets administrerende direktør Leon Hill erkender, at det da er mange penge, men han er overbevist om, det er en fornuftig investering.
Twitter har endnu ikke takket hverken ja eller nej til tilbuddet.