Søndag d. 12. august var ikke blot en “any given sunday“. Der er traditionelt 3-4 søndage hvert år, der kæmper om at være de største job-søndage i avisernes job-sektioner. Søndag d. 12. august var en af dem, og derfor er den også en af strømpilene for den kommende tid.
Men resultaterne var ikke opmuntrende. Søndag d. 12. bliver snarere til “sunday bloody sunday“. Hos Berlingske Tidende kan kommerciel direktør Søren Jacobsen fortælle, at avisens jobsektion denne dag lå 29 pct. under budgettet – hvilket i øvrigt var tæt på den tilsvarende søndag sidste år. Søndagen før var tabet 12 pct. Hos Jyllands-Posten kan annoncedirektør Torsten Bjerre Rasmussen fortælle om en tilsvarende nedgang.
Samtidig er tekst-sideannonceringen gået næsten lige så galt. 2. kvartal gav de landsdækkende dagblade et omsætningstab på tekstside på ca. 14 pct. Og juli måned gik endnu værre. Berlingske Tidende tabte alene 17 mio. kr. i juli (både tekst og rubrik). For 1. halvår opgøres tabet til 31 mio. kr., hvilket betyder, at Berlingske repræsenterer 40 pct. af den nedgang på ca. 76 mio. kr., gruppen af landsdækkende dagblade blev noteret til i 1. halvår i henhold til Danske Dagblades Forenings tal.
Det er på baggrund af disse tal, massefyringerne på Berlingske skal ses. Berlingske vurderer selv, at man vil mangle 100 mio. kr. i annonceindtægter, når året er omme.
– Og i forhold til de tab, vi har registreret, skal 2. halvår faktisk løfte sig en lille smule i forhold til den nuværende tendens. Desværre giver de to første søndage ikke nogen ro i forhold til, at vi har nået bunden, siger Søren Jacobsen.
Berlingske koncernchef Joachim Malling kan heller ikke bidrage med optimisme.
– For mig var juli en øjen-åbner. Vi ser en negativ udvikling, som er mindst lige så skarp som under kartoffelkuren – måske endda skarpere. Der er en solid tilbageholdenhed hos annoncørerne, og det, der bekymrer mest, er den underliggende struktur. Udviklingen er et varsel om et mere langsigtet niveau, vi skal arbejde under – vi skal tilpasse os en anden økonomisk drift, siger Joachim Malling.
Torsten Bjerre Rasmussen ser et lille lyspunkt i, at rubrikmarkederne generelt går godt. Det er dog undtaget job-markedet, som er det dyreste. Han tror ikke, at det er internettet, der koster for dagbladene nu.
– Vi er først og fremmest ramt af konjunkturerne. Der er ikke meget, der tyder på, at avisen er ved at blive outdated som stillings-marked. Vi har analyseret en del på det i det sidste år, og har på den baggrund redefineret vores rolle fra at være udbyder af millimeter til at fungere på markedet for stillingsformidling. Vores aktiviteter på nettet er et aktiv i denne sammenhæng, men herudover skal vi kunne tilbyde mange flere services til vores kunder, siger Torsten Bjerre Rasmussen.



Skematekst:
Nok gik Juli måned ekstra-ordinært dårligt for dagbladene i Dagbladenes AnnonceIndex, der produceres til Markedsføring af Carat. Men selvom indexet på et tidspunkt var helt nede på 79 for rullende-4-uger, så har det ikke været nok til at rykke år-til-dato indexet, som har holdt sig konstant på 90 hele sommeren. Tabet på ca. 10 pct. svarer meget godt til resultatet for 1. halvår.
I den nyest registrerede uge er 4-ugers indexet desuden for opadgående. Det nærmer sig nu sommerens niveau på 90.
Det er fortsat BT, som målt på mængde er i front med et index på 110. Ellers succesrige Børsen må i øjeblikket leve med et niveau på 99. Til gengæld kan man glæde sig over, at det sker til 12 pct. højere priser.