Søndagsavisen havde ikke det bedste år 2001. Fra at have et overskud på 51,4 mio. kroner i 2000 endte de i 2001 med et underskud på 52,9 mio. kroner efter skat. Hertil kommer at koncernen har haft en tilbagegang både i avis- og distributionsvirksomhed i Danmark, Sverige og Norge, skriver selskabet i fondsbørsmeddelelsen.
Koncernens omsætning er ligeledes faldet med 11 procent til 1.002,4 mio. kr. fra at have været oppe på 1.124,1 mio. kr. i 2000. Det største fald i omsætningen skete i Norge med en tilbagegang på 32 procent sammenlignet med et fald i den svenske og danske omsætning på henholdsvis 12 og 6 procent.
Koncernen forventer med den nye årsregnskabslov at aflevere et overskud næste år på mellem 30-50 mio. kr. cnb