Søndagsavisens relancering ved årsskiftet har nu også givet udslag i højere læsertal. Ifølge Gallups aktualitetstal fra april måned havde avisen næsten 2,1 mio. læsere. Det høje læsertal skal dog ses i sammenhæng med at avisen fra nytår har øget oplaget med 600.000 eksemplarer. Det er dermed ikke lykkedes Søndagsavisen at øge antallet af læsere pr. avis til mere end en, hvilket også var antallet før re-lanceringen.
– Men vi har en klar fornemmelse af, at vi har haft et stigende antal læsere pr eksemplar i de gamle områder, mens man i de nye områder nok først skal vænne sig til avisen inden den begynder at vokse sig fast, siger Pernille Appel-Hansen, analyse- og marketingchef på Søndagsavisen.