Søndagsavisen a-s har i dag indgået rammeaftale om, at DTD København A/S pr. 1. november 2002 overdrager sin forretningsvirksomhed til Søndagsavisen a-s.
Rammeaftalen er bl.a. betinget af godkendelse af en ekstraordinær generalforsamling i DTD København A/S samt godkendelse af bestyrelsen for Søndagsavisen a-s.
DTD København A/S udfører i dag distribution i Århus, Sønderborg, Nordsjælland og Københavnsområdet. Overtagelsen vil give mulighed for at effektivisere logistiksystemerne i de områder, hvor såvel DTD København A/S som Søndagsavisen a-s udfører distribution.