Søndagsavisen reorganiserer nu sin udgave i Århus. Fremover bliver den regionale avis delt op i fire deludgaver for Nord, Vest, Syd og City. Der vil blive tale om, at nogle sider udskiftes fra udgave til udgave, mens andre dele er ens i alle udgaver.
Det århusianske marked har hidtil været kendetegnet ved ikke at have lokale distriktsblade men kun de store regionale i form af Århus Onsdag og Søndagsavisen, noterer Søndagsavisen i en pressemeddelelse.
Herudover lancerer avisen en ny deludgave for Fredericia/Middelfart samt på Fyn. I Odense bliver avisen delt op efter “spejlægs-metoden”, som går ud på, at StorOdense er blommen, mens oplandet er resten af spejlægget.
Endelig udvides distributionen i Roskilde. fin