Søndagsavisen har på grund af svigtende annoncesalg besluttet at trække sig ud af Nordjylland. Det vil reducere avisen samlede oplag med 300.000 eksemplarer, så den fremover udkommer i 2,2 mio eksemplarer i 15 regionale udgaver. Beslutningen er en følge af det utilfredsstillende resultat for årets første halvår, som Søndagsavisen i går fremlagde. Markedet for landsdækkende annoncer har ikke levet op til forventningerne, men det er især hård konkurrence med Post Danmark på distributionsforretningen, der er skyld i det skuffende resultat.
Børsen s11