Om det er morsyge, fedteri eller skyldfølelse, der får mænd til at bruge flere penge på at fejre Mors Dag end kvinderne, skal være usagt.
En amerikansk undersøgelse, Customer Loyalty Engagement Index, viser dog, at mænd bruger i gennemsnit 170 dollars på deres mødre på Mors Dag, mens kvinderne bruger 110 dollars.
Lykønskningskort er den mest populære gave, mens blomster og restaurantinvitationer kommer på de følgende pladser.
Halvdelen af de 1200 adspurgte regner med at ringe til deres mor på Mors Dag (60 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne).
35 procent vil besøge deres mor (40 pct. mænd og 30 pct. kvinder).
Endelig vil 5 procent kontakte deres mor online (4 pct. mænd og 6 pct. kvinder).
Mors Dag er søndag den 11. maj
ac