Kriseramte La Familia står nu uden adm. dir. Her til eftermiddag er der udsendt en pressemeddelelse, hvori det oplyses, at adm. dir. Søren Berg forlader bureauet, som nu er nede på ŝ-10 kernemedarbejdere” efter afskedigelsen fornylig af 4 medarbejdere.
– De sidste par måneders resultater har ikke udviklet sig som angivet i vores prognoser, og vi er langt fremme i drøftelserne om at fastlægge den fremtidige struktur. Der er en del ting, der skal undersøges, og vi forventer, at der vil gå endnu 8 til 10 dage, før vi har den endelige plan klar, siger bestyrelsesformand Carl Erik Kjærsgaard.
Adm. direktør Søren Berg har valgt at opsige sit job, da han ikke ønsker at være en del af den fremtidige struktur. Søren Berg har ingen kommentarer til den aktuelle situation.
Samtidig nævner pressemeddelelsen, at der måske kommer til at ske ændringer i ejerstrukturen bag La Familia. Men der oplyses ikke nærmere om hvordan.
I markedet har der været spekulationer om, at Jens Heimburger vil overtage bureauet.
Men Jens Heimburger afviser over for Markedsføring, at han skulle være på vej ind i reklame igen.
– Jeg er optaget af mit arbejde i valtech og i min egenskab af bestyrelsesmedlem i La familia er jeg optaget af at sikre bureauet og de arbejdspladser som er tilbage, siger Jens Heimburger, der ejer 49 procent af La Familia. Resten ejes af Grey-gruppen.
Udover spekulationerne omkring Heimburger, har der har også været spekulationer om at lægge La Familia sammen med andre enheder i Grey-gruppen, hvilket formentlig indebærer en indfrielse af minoritets-aktionærer – hvilket er lig med Jens Heimburger.
fin + jür