DDBs tidligere adm. dir. og bestyrelsesformand, Søren Kyllebæk, kan nu igen skrive adm. dir. på sit visitkort. Samt partner. Han er blevet adm. dir. for og medejer af et af tidens hotte danske modebrands, Baum und Pferdgarten.
Han var i efteråret i gang med at opbygge en konsulentrolle med særligt fokus på innovation, da kontakten til Baum und Pferdgarten blev etableret med henblik på strategisk sparring.
I stedet har han nu købt sig ind i firmaet og påtaget sig rollen som adm. dir.
– Det er et super Brand og nogle super kreative mennesker at arbejde sammen med, siger Søren Kyllebæk.
Samtidig med hans entre i firmaet har en række andre investorer skudt kapital ind.
– Der er tale om venturekapital fra folk, der både kan bidrage med knowhow og en arbejdsindsats, siger Søren Kyllebæk.
Baum und Pferdgarten arbejder med en målgruppe, der kan beskrives som modebevidste piger i store byer. Der er tale om meget specielt tøj til piger, der godt kan lide lidt kant. fin