Nordjyske Combine vil gerne skabe digitale løsninger, der flytter kundernes forretning, og det kan de godt finde ud af, mener softwarevirksomheden Dynamicweb.
I hvert fald kan bureauet glæde sig over at modtage Dynamicwebs pris for Årets Løsning – Corporate Website 2014. Prisen gives for websitet nyfors.dk.
– Combine har formået at udvikle en ambitiøs Dynamicweb-løsning, hvor teknologi, kommunikation og design i samspil er med til at udvikle kundens forretning. Nyfors.dk bærer præg af stor fokus på user experience og persuasive design med gennemtænkte userflows og call-to-actions, der guider brugeren intuitivt gennem sitet. Resultatet er et helstøbt corporate website, som formår at hæve konverteringsraten, siger Brede Bjerke, VP Sales & Marketing i Dynamicweb
Prisen er den anden i rækken, som Combine og forhenværende SHRPA modtager fra Dynamicweb.
Bureauet løb således med prisen Årets Rising Star sidste år og konsoliderer nu positionen med den nye pris.
– Vi er naturligvis beærede over at blive anerkendt for vores arbejde. Prisen understreger, at kombinationen af en visionær kunde, et stærkt team på bureauet og en progressiv CMS-platform er de rette forudsætninger for at skabe mærkbare resultater og en fuldendt løsning. Derudover viser anerkendelsen også, at vi har ramt en nerve i markedet, når vi ikke kun tænker flot design, men knytter Nyfors’ grundforretning sammen med websitet og motiverer brugeren til konvertering, siger kommunikationschef i Combine Esben S. Thomsen.
Combine har navne som bl.a. Hummel, OK/Q8, Bianco Footwear, Region Midtjylland, AaB, AGF, Aalborg Lufthavn, Smukfest og XL-BYG på kunde- og referencelisten.
Du kan se den prisbelønnede case her.