SBS Tv’s adm. dir. Henrik Ravn mener, at TV2 burde sætte priserne på tv-reklame mere op, fordi niveauet er for lavt i Danmark. Og TV2’s adm. dir. Per Mikael Jensen er enig i, at tv-reklamer er for billige. Om det så er nok, bliver nok et spørgsmål om, hvem man spørger. Men nu er niveauet for næste år meldt ud, og det indebærer en grundpris-stigning på 6 pct.
Hertil kommer så en række andre ændringer, der kan påvirke niveauet.
Det står endnu ikke klart, om der er sket forskydninger på stationens 15 målgrupper, således at nogle af dem stiger mere. Men udover grundpris-stigningen reduceres der også i nogle af de rabatter, der ligger fra august og resten af året. Det kan summe sig op til 1-2 pct., lyder vurderingen, og niveauet kan således vise sig at blive 7-9 pct.
Herudover lægges der op til en stigning på mindst 6 pct. på Zulu og en tocifret stigning på Charlie. Men her er udgangspunktet lavt.
Mikael Ostenfeld fra Carat fremhæver desuden en positiv udvikling. Differentieringen på børnemålgrupper er blevet forbedret, således at man nu kan fokusere på enten den yngre eller ældre del af de 4-11 årige. fin