Super Brugsen gør det. Politiken og Coca Cola har også været dér. Og Netto ikke mindst. Alle har de sat deres logo på bycyklen i det indre København og brugt det som supplement i forhold til deres øvrige markedsføring. Den 26. april kommer de i alt 1.500 cykler igen på gaden – men denne gang med en ny leder ved styret. Klaus Hildebrandt har siden den 1. februar været direktør for Fonden Bycyklen i København, og han er naturligvis ikke i tvivl om, hvorfor i princippet alle virksomheder med fordel kan vælge bycyklen som en del af deres øvrige marketingmix.
– Virksomhederne får både reklameplads og goodwill. Ved at bruge bycyklen skaber de en holdning til virksomheden eller produktet, og vælger samtidig både et utraditionelt og sympatisk outdoor-medie, siger han om det nu mere end fem år gamle koncept. I 1995 lykkedes det nemlig de to initativtagere, Morten Sadolin og Ole Wessung, i samarbejde med Københavns Kommune og med støtte fra en række offentlige fonde, at stable bycykelprojektet på benene. De første tre år var Netto og Politiken de største annoncører og således også medvirkende til, at hele projektet kunne lade sig gøre. Ingen af dem er med længere – men de ser stadig bycyklen som en en god investering.

STRAMMET OP På SERVICE
Nettos direktør Kaj Bested fortæller, at man de første par år nærmest forbandt bycyklen med Netto, og at den dermed har haft en stor markedsføringsværdi for supermarkedskæden.
– Vi har været meget glade for bycyklen. Godt nok var det primært i starten, at vi fik mest ud af det – herefter fadede opmærksomheden lidt ud. Men det er vel den ware-outeffekt, som også gør sig gældende ved andre medier, siger han og tilføjer, at den eneste ulempe var, at cyklerne tit lå smidt på gaden. Han understreger, at en høj kvalitet er vigtigt for annoncørerne, men også at det ikke er derfor, Netto har trukket sig.
– Bycyklen fik et bedre tilbud fra Super Brugsen, og da man kun vil have én dagligvarekæde på cyklerne, og vi samtidig følte at vores behov var blevet opfyldt, var tårerne rimelig tørre. Men jeg vil da meget gerne forhandle med Bycyklen på et senere tidspunkt. Jeg tror på det – og også på at den ny ledelse kan puste liv i projektet igen, siger Kaj Bested, der også roser Københavns Kommune for deres store engagement.
Politikens marketingchef, Poul Skøtt, er heller ikke i tvivl om, at bycyklen er en fantastisk idé. Alligevel siger han, at de har valgt at gå bort fra denne yderligere markedsføring.
– Jeg synes, der går for kort tid fra cyklerne bliver sendt på gaden, til de forsvinder ud af bybilledet. Vi havde 200 cykler, men ærlig talt havde jeg altså svært ved at få øje på dem. Ofte så jeg dem ligge rundt omkring – mere eller mindre smadrede. Men jeg tror altså også, det er en håbløs opgave at vedligeholde dem, mener Poul Skøtt og tilføjer, at hvis de havde flere penge på budgettet, ville han nok alligevel prøve igen.
Klaus Hildebrandt forklarer, at man er opmærksom på problemet og derfor har udvidet omfanget af service. I dag har bycyklen således fire servicevogne, der dagligt kører rundt og besøger stativerne. Hertil kommer et cykelværksted, der tager sig af de mere komplicerede reparationer – plus to ekstra vogne som henter cykler udenfor området. Samtidig mener han, at der skal flere bycykler på gaden for at kunne give annoncørerne yderligere valuta for pengene og for at være med til at mindske CO2-udslippet. Målsætningen er at få dobbelt så mange, altså i alt 3.000 cykler – for når det er tilfældet, “så går det rigtig godt“.

FLERE STORE ANNONCøRER
Klaus Hildebrandt ser Bycyklen som en stor del af det Københavnske bybillede – ligesom Tivoli og Den Lille Havfrue er det. Han er godt klar over, at man som annoncør primært rammer unge københavnere og turister, men også at kreativ brug af cyklen uden tvivl vil tilføre virksomheden noget ekstra værdi.
– Det handler om at turde. Bycyklen er et unikt medie, og derfor forstår jeg ikke, at mediebureauerne ikke bruger dem noget mere. Ja, jeg synes simpelthen, at det er et overset medie, understreger Hildebrandt for anden gang i løbet af samtalen. I det hele taget er han forundret over, at virksomhederne ikke kan se, hvilke muligheder der ligger i at gøre brug af cyklerne som udstillingsvindue. Fra nu af kan annoncørerne nemlig også køre kortvarige kampagnebudskaber indenfor den knap otte måneder lange sæson.
– Virksomheden kan for eksempel vælge at sætte fokus på et særligt udsalg i 14 dage og dermed tilpasse deres bycykelkampagner med den øvrige markedsføring, siger han og tilføjer, at målet er at udvikle sponsormassen, så den kommer til at omfatte flere af de store annoncører, som for eksempel banker og forsikringsselskaber. I øjeblikket tager han rundt og besøger potentielle annoncører og arbejder dermed hårdt på at skaffe de sidste annoncører i hus, inden sæsonen går i gang. Indtil videre er der solgt over 2/3 af “pladserne“.
– Jeg synes faktisk, at en kampagne uden Bycyklen er som en fiskefilet uden remoulade. Men som annoncør skal man altså op på mellem 100 og 300 cykler for at få en effekt, forklarer han og henfører til en Vilstrup-analyse fra sidste år, der viser, at 71 procent af alle voksne københavnere kan huske at have set reklamer på bycyklen.
#MR