BLOG: De sociale medier er generelt fordummende, mener redaktøren af dette bladhus i sin seneste blog. ”Vi er inde i en deroute, der er en fare for demokratiet,” skriver han.
Er det ikke at rette bager for smed? Hvad kan nogle nye medier, der i virkeligheden er niche-kommunikation, bidrage med, der er så farligt?
– Når en dæmning bryder sammen, er det som oftest begyndt med et lille uskyldigt hul. Men du har da ret i, at det danske demokrati ikke er i fare – lige nu, siger Christian W. Larsen, men han fastholder, at ”der er så mange indicier på, at vores mest dyrebare proces eroderes.”
Prøv at uddybe?
– Det er lykkes for politikerne at skabe agendaen helt til egen fordel. Den dyrebare gatekeeper-funktion eroderes dagligt, fordi politikerne via Twitter og Facebook er i stand til at frame rigtig mange vigtige diskussioner.
– De mennesker, der burde leve af at kontrollere magten, risikerer at blive dikkende lammehaler. Vagthundene og jagthundene forsvinder, vi har kun skødehunde tilbage i medierne.
Du er rigtig grov?
– Naturligvis er jeg det, og der er heldigvis stadig meget, meget dygtige gravergrupper, der holder øje med plattenslagerne, men de er efterhånden på størrelse med guerillaer, der desperat kæmper fra hus til hus, mens hedningene avancerer.
Hvorfor bekymrer du dig om det? Hvorfor holder du dig ikke bare til den kommercielle kommunikation, hvilket er dit job?
– Fordi parallellerne ligger foran os og griner. Når forbrugerne er lede ved dårlig reklame, går brands andre veje. De opfinder content, ikke mindst video-content, Native Advertising, advertorials og den slags fuldstændig legitime veje til at drible uden om forbrugernes parader.
– Allerede til næste år vil Huffington Post tjene halvdelen af pengene på netop de nye medier, og selv om de dygtige folk også vinder Pulitzer-priser, vælter mere og mere elendig kommunikation ud i æteren, selv fra dette fornemme medie.
– Der sker en konvergens mellem kommerciel og almindelige kommunikation, der dels er svær at gennemskue, og som bestemt ikke er til fordel for gennemsigtigheden. Hverken for forbrugerne som politiske dyr eller som aktører i markedet.
– Det er bare det, jeg påpeger, og jeg er stensikker på, at jeg er tidligt ude, og at jeg skal have tæsk for holdningen, men jeg ruller med slagserierne. Men læs nu bloggen og overvej, om der er en parallel mellem reklame-lede og politiker-lede, slutter Christian W. Larsen.